Gå til produktoplysninger
1 af 1

Gaja

Magari Ca'marcanda 2021

Magari Ca'marcanda 2021

Normalpris 669,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 669,00 DKK
Tilbud Udsolgt
Inklusiv moms

Selve navnet betyder på italiensk ”bare det var sandt” og blev valgt, fordi det indeholder en snært af ironi og håb. En typisk piemontesisk (eller Gaja’sk) måde at få smilene frem på, når der er blevet investeret et kæmpe stykke arbejde, som det er tilfældet for projektet Ca’ Marcanda.

Siden 2015 er Magari sammensat af Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og Petit Verdot, men sammensætningen kan variere en smule efter årgang. Hver druesort bliver gæret separat i ståltanke. Efter endt malolaktisk gæring bliver de 3 vine modnet i 12 måneder på nye og et til to år gamle barriques (225 l.). Sammenstikningen foregår nogle uger inden aftapningen. Vinen bliver yderligere lagret i nogle mdr. før afskibning.

Fra druesammensætningen kunne man forvente en vin i Bordeaux-stil, men Bolgheris specielle terroir med en blanding af struktur og moden frugtrighed kommer fint frem. Farven er som altid for Magari ekstremt mørk, og i duften finder man dybe toner af brombær, solbær og lakrids, samtidigt med, at man fornemmer underliggende friske nuancer. Frugtkoncentrationen er imponerende, men vinen virker ikke for tung: Den er samtidig meget ren og harmonisk. Vinen har et kæmpe udviklingspotentiale.

Ingen anden vinproducent har i de sidste 50 år haft så meget indflydelse på den internationale vinscene som Angelo Gaja. Han er ofte blevet kaldt for ”Kongen af Piemonte”, og har været bannerfører for alle kvalitetsorienterede vinproducenter – ikke mindst i Italien, naturligvis. Skal man forstå hvorfor Angelo Gaja er blevet en levende legende i vinens verden, er Ca’Marcanda Promis ikke noget dårligt sted at begynde. Gaja har formået at revolutionere den italienske vinproduktion ved at definere det vi idag kender som Supertoscanere: vine fra Toscana, lavet på druer der betragtes som klassisk franske.

Magari tager meget plads smagsmæssigt og bør derfor serveres med retter, som kan give den modstand: Lammekød, vildt, okse eller kraftige hvid- eller rødskimmeloste.

Alkohol: 14,5%

Drue: 60% Cabernet Franc, 30% Cabernet Sauvignon, 10% Petit Verdot

Dyrkning: Traditionel

Region: Toscana, Italien

Størrelse: 75 cl

Se komplette oplysninger